Vores kompetenceanalyser
Åh, endnu et konsulentfirma - og så fra København!
Jeg oplever samarbejdet med Competencehouse som meget givtigt. Competencehouse hjælper os med at sikre kvalitet, metode og fremdrift i projektet – og holde os på den rette kurs. Det er jo en stor skude at styre, og derfor er det virkelig nyttig, at have sådan nogle kompetente fagpersoner, der står uden for organisationen. De involverer sig og giver kreativ sparring, når vi har brug for det - samtidig med, at de bevarer det store overblik. Jeg ved godt, at vi er nogen stykker, der tænker: Åh, endnu et konsulentfirma og så fra København; men Competencehouse er konsulenter på en anden måde.”
Projektleder Trine Sandgren, Ikast-Brande Kommune
Metoden
Hovedparten af de kompetenceanalyser, vi har gennemført, tager udgangspunkt i en kortlægning af virksomhedens udfordringer, hovedarbejdsopgaver og centrale arbejdsgange. Med afsæt i kortlægningen identificeres de kernekompetencer, som er nødvendige for at håndtere udfordringerne og løse hovedarbejdsopgaverne.
Kvalitetssikring
Når kernekompetencerne er identificeret, kvalitetssikrer vi beskrivelserne af kompetencerne. Det kan ske via en styregruppe, gennem workshops eller i et elektronisk dialogværktøj, vi har udviklet specielt til dette formål. Kvalitetssikringsprocessen indeholder altid en benchmark af de identificerede kompetencer, med relevante kompetencer i den kompetencebibliotek, som Competencehouse har opbygget gennem 10 år.
Fælles sprog og ny praksis
Sidste fase i en kompetenceanalyse omfatter en læreproces, der skal sikre, at medarbejderne tager kompetencerne til sig og får et fælles sprog, der kan fungere som en katalysator for en ny praksis i den enkelte virksomhed.
Tilpasning af metode
Der er ikke to virksomheder der er ens, derfor tilpasser vi altid vores metode til den enkelte kundes situation. I nogle virksomheder kan det være relevant at interviewe kunder, borgere eller samarbejdsparter om virksomhedens udfordringer, for at få identificeret de fremtidige kernekompetencer. I andre virksomheder kan det være nødvendigt at studere de centrale arbejdsgange for at få kernekompetencerne beskrevet. Vi har også kunder, som har beskrevet hovedparten af deres kompetencer. Her er opgaven typisk at kvalitetssikre og supplere de kompetencer, som virksomheden anvender og fokusere på en implementering af et fælles sprog.
Etablering af administrative fællesskaber
Competencehouse har bistået flere offentlige institutioner med at planlægge og implementere administrative fællesskaber med udgangspunkt i en kortlægning af opgaver og kompetencer. Læs om vores metode.
Eksempel på kompetenceanalyse
I rapporten DANSKE ARKITEKTVIRKSOMHEDERS KOMPETENCER kan du både læse om vores metode og se hvilke resultater, den giver.
