Vores forretning

GoDialog er udviklet til at understøtte dialoger i virksomheder om medarbejdernes kompetencer, performance og udvikling og om virksomhedernes mål og implementering af strategier. 

 

Vores samfundsansvar

Interaktive dialogdagsordener
Som led i vores CSR stiller vi en lille del af vores kode - de interaktive dialogdagsordener - gratis til rådighed for de møder og dialoger, som borgere har:

  • Med lærere og pædagoger i børneinstitutioner og på skoler, om deres barns udvikling, læring og trivsel.
  • Med sygeplejersker og SOSU-assistenter i hjemmeplejen og på plejehjem, om deres egen eller en pårørendes  behov for hjælp og pleje.
  • Med sundhedspersonalet i lægehuse og på hospitaler, om deres egen eller en pårørendes helbred.

Vi har interviewet knap 400 borgere om de samtaler de har haft i ovenstående situationer. Deres udbytte, gode og dårlige erfaringer og ønsker til kommende samtaler. Vi har brugt resultaterne til at udarbejde interaktive dialogdagsordener. Dagsordenerne indeholder:

  • En oversigt over dialogemner, som det kan være relevant for borgere at have med på møder med pædagoger, lærere, sundhedspersonale og personale i ældresektoren.
  • En mulighed for borgerne for at udarbejde deres egen dagsorden med emner fra dialogoversigten, suppleret med deres egne emner og derefter maile dagsordenen til mødedeltagerne.

Prøv dialogdagsordenerne ved at klikke på linkene under de tre billeder.

MÅL FOR VORES CSR INDSATS

Det er vores mål, at vi med de interaktive dialogdagsordener kan bidrage til, at skabe større kvalitet i borgernes møder med offentlige institutioner: 

  • Ved at møderne tager udgangspunkt i en dagsordenen, der kommer omkring ALLE de emner, der har betydning for den enkelte borger og de spørgsmål, som borgeren har brug for at få en dialog om eller få svar på.
  • Ved at dem der skal mødes, får borgernes dagsorden, så de kan forberede sig og forventningerne til samtalen afstemmes, FØR man mødes. 
  • Ved at de interaktive dagsordener løbende udbygges i takt med at borgere supplerer med nye emner.

Brug dagsordenerne
Klik på dagsordenerne til forældre, syge og ældre nedenfor.