Du køber vel ikke en helt ny bil, hvis du vil have nye fælge?
GoDialog er et fleksibelt og innovativt system, som kan opbygges med flere forskellige moduler, som kan anvendes år efter år eller sættes på pause, helt som du ønsker det.
Du kan derfor holde MUS i år, og næste år kan du tilføje kompetencekortlægning til MUS’en. Ønsker du ikke at kortlægge kompetencer året efter igen, så sætter vi det på pause.
Skal MUS erstattes af PULS, så gør vi det.
Måske er det blevet tid til APV? Så lægger vi det ind for dig.
Ikke to kunder har den samme opsætning af GoDialog
Når du vælger fx en MUS-proces i GoDialog, kan du vælge mellem forskellige dialogprocesser.
skal kun leder kunne starte processen? Skal kun medarbejder eller skal både leder og medarbejder kunne tage initiativ til at starte processen?
en MUS-proces, hvor kun medarbejderne skal kunne kommentere samtaleemnerne
en performanceproces, hvor vurderingen af medarbejdernes performance først sker under samtalen.
GoDialog sprog
Værktøjet GoDialog er født med sprogversionering. Nogle få kunder gør brug af dette, og i takt med stigende krav til diversitet og en øget internationalisering kan sprogversionering blive relevant for langt flere.
Sprogversionering muliggør, at de tekster, som brugeren præsenteres for i GoDialog, er på et sprog, som brugeren forstår, og ikke bare på dansk. De kunder, der har valgt at inkludere sprogversionering, gør brug af dansk og engelsk, men GoDialog rummer mulighed for på én gang at understøtte vilkårligt mange sprog.
Sprogversionering forudsætter, at nogen har oversat de i udgangspunktet danske tekster til de andre sprog, man ønsker at understøtte. Det gælder både forklarende skærmtekster og tekster, der indgår i samtaleemner, kompetencer, strategier og de emnetyper, man ellers i den konkrete udgave af GoDialog måtte arbejde med.
Vi kan til dels - når det fx gælder engelsk - stå for selve oversættelsen og for at lægge teksterne ind de relevante steder. Vi kan dog også sætte systemet op, så kunden står for både oversættelse og inddatering.
Hovedparten af de skræddersyede løsninger, vi har lavet, falder i fire kategorier:
1. Kombinationsløsninger
Omfatter løsninger, hvor en organisation eksempelvis ønsker at kombinere:
kompetencekortlægning, performancevurdering og strategisk MUS i samme proces
GoDialog MUS og en trivselsanalyse i samme proces
GoDialog MUS og APV i forskellige processer, men i samme løsning.
2. Andre målgrupper
Omfatter løsninger, hvor en organisation ønsker at bruge dialog-, aftale- og ledelsesinformationsmodulerne til dialog med nye målgrupper. For eksempel:
mellem en projektleder og deltagerne i en projektgruppe
mellem lærere og forældre forud for skole-hjem-samtaler
mellem deltagerne i direktionsmøder forud for møderne.
3. Andre kortlægningsparametre
Omfatter løsninger, hvor en organisation ønsker at anvende kortlægningsmodulet til en registrering af parametre som eksempelvis:
rokeringsønsker
uddannelser og efteruddannelser
faggruppedefinerede kompetenceniveauer
delegering af kompetencer (eksempelvis på plejehjem)
mål for kompetenceniveau
talenter
efterfølgere (succession planning).
4. Andre kortlægningsprocesser
Omfatter løsninger, hvor en organisation eksempelvis ønsker:
en dialogproces, som både leder og medarbejder kan tage initiativ til og starte
en MUS-proces, hvor kun medarbejderne skal kunne kommentere samtaleemnerne
en performanceproces, hvor vurderingen af medarbejdernes performance først sker under samtalen.
5. Implementering af strategier
GoDialog kan anvendes til at engagere medarbejdere - der IKKE har direkte aktier i implementeringen af en konkret strategi - i at foretage ændringer i deres opgaver og hidtidige praksis, så strategien bliver implementeret med succes.
Forskning i, hvordan man gennemfører strategier, viser, at man som topledelse, hverken kan regne med at ledere og medarbejdere gør, "som de får besked på" eller at effekten af de handlinger, som sættes i værk for at gennemføre en strategi, bliver som forventet. Mange forsøger at løse problemerne med en tættere styring baseret på detaljerede instrukser og flere kontrolfunktioner, men ofte uden held. GoDialog går en anden vej.
Processen, som er en specialversion af GoDialog Strategi, består af 6 trin:
Strategien lægges ind i GoDialog Strategi.
Virksomhedens mellemledere aktiverer GoDialog, og deres medarbejderne modtager en mail med opfordring til at bidrage til strategiens implementering.
Medarbejderne logger på GoDialog, hvor de hver især giver forslag til, hvilke ændringer der skal foretages i arbejdsopgaver og/eller arbejdsgange, hvis der skal sikres en succesfuld implementering af strategien.
Når fristen for at indgive forslag er passeret, lukker mellemlederen for input, og alle medarbejdere modtager en mail med en oversigt over alle stillede forslag. Leder og team holder en workshop med udgangspunkt i medarbejdernes forslag. På workshoppen tages der stilling til, hvilke forslag der skal arbejdes videre med, hvem der skal deltage i projekterne, hvem der skal være tovholder, og hvornår det første output skal foreligge. Disse oplysninger lægges ind på GoDialog, så alle kan følge med i det videre arbejde med forslagene.
Der følges løbende op på indgåede aftaler og oprettes nye. Når en aftale har deadline vurderer lederen og de deltagende medarbejdere i fællesskab aftalens effekt i forhold til strategiens mål.
Topledelsen følger løbende udviklingen af den effekt, som aftalerne om ændringer i arbejdsopgaver og arbejdsgange har for målopfyldelsen.
Hør om de mange muligheder
Det ligger i detaljen
For at GoDialog kan blive din GoDialog, er der meget, vi kan gøre for at tilpasse systemet til dine behov.
Nogle ændringer hører til det, vi kalder “hyldevarer”.
Det vil sige en ændring, vi kan udføre for dig uden, at det tager nævneværdig tid eller indvirker på andre dele af din platform og ikke mindst, at vi gør det uden beregning for dig.
Har du brug for en større omstilling, så klarer vi også det inden for kort tid og med en mindre udgift for dig. Vi ændrer selvfølgelig ikke noget uden, at du har accepteret udgiften.