Vi er i forbindelse med kunders revision af vores databehandling blevet bedt om en oversigt over hvilke data for kunden, vi har tilgået og hvorfor. Vi har for at kunne leve op til dette på en ikke alt for tidskrævende måde tidligere i år tilføjet registrering af dette. Vi har desuden udviklet en visning "Hvem har set data for hvem?", der fortæller, hvilken person herfra, der måtte have set data for en bruger hos kunden. "Data" er et vidt begreb, og vi har tolket det som at man har set ind i udviklingsplaner, udviklingsaftaler eller 1:1 for en eller flere brugere. Derimod registrerer vi ikke, hvis man blot ser en overordnet visning, hvor der linjevis indgår navne på kundens brugere.
Visningen "Hvem har set data for hvem?" fortæller om
tidspunkter, der er registreret tilgang til data,
hvilket menupunkt, der har været i brug,
hvilken bruger eller hvilke brugere, der er tilgået data for
hvem vi var logget ind som for at se data,
hvem herfra, der har været aktiv.
Det er typisk i forbindelse med spørgsmål om de forskellige trin i MUS/LUS/PULS-processen, at vi tilgår jeres data. Årsagen er dog ikke noteret i systemet, men I vil kunne få den oplyst ved henvendelse med angivelse af bruger(e) og tidspunkt.
Hvis I er interesserede i den omtalte "Hvem har set data for hvem?"-visning, sætter vi den gerne op for jer, men intet er tabt ved at vi venter, til problemet måtte opstå i forbindelse med revision eller lignende.